
Natten er helt stille.
Jeg sidder i skæret af lyset fra computeren.
Udenfor lyder der fuglefløjt – jeg har været gennem en af de længste dage i mit liv.
Vi overkom, at komme gennem dagen.
Bisættelsen var utrolig smuk.
Med ord vil jeg prøve at beskrive min dag – og musikken til bisættelsen er sat ind i den rækkefølge den blev spillet.
I Skovens dybe stille ro
Min stemme knækker over da jeg tager ordet. Salen er fyldt med mennesker, der havde en tilknytning til Michael. Ved siden at talerstolen står Michaels kiste så smuk pyntet.
Jeg overmandes af mine egne ord, ser på blomsterne og koncentrer mig.
Min sorg er så hård, at den almindelig fornuft er sat ud af funktion – jeg kører på en automatpilot.
Smile
Mille tager ordet.
Tårerne løber for at kommunikerer følelserne, der er som glasskår:
Kære Far
Jeg forstår stadig ikke, at du ikke er her mere, og det vil nok aldrig komme til at forstå.
Mit hjerte gør så ondt, for jeg har ikke kun mistet min far, jeg har mistet min tvilling. Jeg har aldrig kendt en person, som talte og tænkte præcis som mig. Hvor jeg bare kunne løfte et øjenbryn og så vidste du, hvad jeg tænkte. Hvis jeg var uenig med nogle i en diskussion, så kunne jeg altid tale med dig, for du havde altid samme holdning som mig til alt. På nær, hvor kort en kjole skulle være, når man skal i byen.
Jeg er glad for, at vi nåede at få 20 år sammen, hvor du lærte mig de vigtigste ting i livet. Hvordan man lægger et budget, at staten æder ens løn op, og at man skal udleve sine drømme, og blæse på hvad andre siger.
Du har lært mig at være et godt menneske med prioriteterne i orden, og for det er jeg dig evigt taknemmelig.
Du lærte mig også, hvordan samfundet fungerer. Jeg husker især tilbage på en episode, da jeg var omkring 10 år og havde mit første fritidsjob, hvor jeg skulle stryge dine skjorter. Det fik jeg 20 kr. for per gange, men da du skulle udbetale min løn, tog du halvdelen og sagde med et smil; at jeg jo skulle betale skat, og det kunne jeg jo lige så godt lære med det samme, så jeg fik altså kun 10 kr.
Uheldigvis for dig, så har jeg jo arvet din knivskarpe hjerne, så jeg fandt ud af, at jeg havde noget, der hedder et frikort, og derfor skulle jeg have alle pengene.
Der var du godt nok stolt af mig.
Men i stedet for at være ked af det, så vil jeg mindes de gode stunder vi havde sammen.
For eksempel, når vi diskuterede filosofi midt om natten og mor rystede på hovedet og gik i seng.
Eller vi cyklede gennem Danmark og camperede med telt. Det var vores ide om en god ferie. Vi fik set så meget og talt så meget. Vi fik virkelig lært hinanden at kende.
Far, du gav mig livet, og derfor lover jeg dig, at leve det fuldt ud.
Jeg skal nok færdiggøre min journalistuddannelse og få et langt, rigt liv, selv om du ikk er ved min side mere.
Jeg ved du var stolt af mig.
Jeg vidste altid, hvad du tænkte, for det var også, hvad jeg tænkte.
Jeg er stolt af dig Far, og det skal du vide. Jeg er stolt af, at du overkom alle forhindringer i dit liv og du var stadig den sejeste far i verden.
Der er aldrig nogle, der vil kunne udfylde dine sko.
Jeg elsker dig af hele mit hjerte, og du vil altid have det Far.
Når et lys slukkes

Det er umuligt at stoppe nu, der er ingen vej tilbage til det kendte, det trygge.
Det er min tur til at tale på Mathias vegne.
Mathias kan ikke være tilstede og sige farvel til sin Far. Mathias går derhjemme og åbner dørene og siger: syg-syg!
Han leder efter supermanden i sit liv. Supermanden, der altid troede på Mathias og viste ham vejen. Den bedste Far i verden der kæmpede for Mathias liv.
My Way

Det er umuligt at finde hvile.
Jeg tør godt at være svag, at vise følelser, at turde bede om hjælp.
Men, jeg er så bange for det ukendte, det fremmede.
Det bliver aldrig det samme igen!
Time To Say Good Bye